|
Fjordprægede lokaliteter kombineret med mere åbne kyststrækninger præger østjyllands kyster. Store naturoplevelser venter lystfiskeren på vejen gennem "Mols' bjerge" og de store skovområder syd for Århus.


|
| |
|
Selve Kysing Næs er et relativt lavvandet stenet område med tilstødende dybere vandpartier ned langs det lille skovområde. Området mod syd synes bundmæssigt mere interessant end bunden tilknyttet selve næsset, da denne består af en større sammenhængende "mørk bund" - bestående af store mængder blæretang, sten og ålegræs. Fiskeriet kan med fordel fortsættes ned mod Kysing Strand - hvor de tilknyttede billeder stammer fra - selvom bunden sander noget til. |
| |
|
|
|
|
|
Generelt præges strækningen op mod Moesgård af relativt dybt vand - dog afbrudt af lavere vanddybde omkring Lille Fulden - og bundforhold bestående primært af blæretang/ålegræs. |
| |
|
|
|
| |
|
Strækningen Hundshøj-Vosnæs Pynt byder på svingende vanddybder fra de relativ lave ålegræsprægede områder ved Gammel Løgten strand til de dybere dele længere mod syd - ned langs skoven. Skovstrækningen byder på en blanding af ålegræs og blæretang afbrudt af mere sandede partier. Selve Vosnæs Pynt består af et stenrev med en del blæretang. Syd for Vosnæs Pynt er en mindre sandpræget bugt med et mørkere bælte af blæretang/ålegræs et stykke fra land. Den nordlige strækning, lige inden selve pynten, består af stenet bund med store mængder blæretang. Stedet udgør en af de mest befiskede strækninger i Århusområdet.
|
| |
|
|
|
| |
|
Stenet kyststrækning med store mængder blæretang/ålegræs og generelt dybt vand. Området kan relativt hurtigt affiskes, da det fiskemæssige interessante område er af begrænset udbredelse - ca. 150-200 m. Dog bliver bundforholdene, tilknyttet området omkring 'mågeøen', betydeligt bedre. |
| |
|
|
|
| |
|
Hestehavens beliggenhed i bunden af Kaløvig gør til trods for kraftig vind, at stedet er fiskbart næsten altid. Er man typen, der ønsker at fiske i ro og mag for sig selv, er dette nok ikke stedet at satse på, da området hyppigt er besat af fiskere. Trods dette, er stedet dog alligevel et besøg værd grundet en relativ omfattende fiskestrækning.
I forhold til parkeringspladsen, kan der fiskes både mod øst og vest. Den østlige strækning byder på vadefiskeri hen over bugten mod Hestehave skoven. Bugten er ret sandet i de inderste dele, men dette mønster brydes af et tang- og ålegræsbælte længere ude. Følger man dette bælte støder man på mere lavvandede områder tæt på bugtens modsatte side. Disse områder ses som små øer ved lavvande. En stenet kyststrækning fortsætter sydover, mod Kalø slotsruin, hvor enkelte stenrev og tang tiltrækker ørrederne. |
| |
|
|
|
| |
|
|
| |
|
Som det ses af billedet til venstre, strækker der sig en smal stribe af primært ålegræs ind i Egens vig, om hvilken der kan fiskes til begge sider - dog besværliggøres vadning under højvande. Selve Egens Havhuse består af et relativt stenet, sandet og lavt område med ålegræsbælter. Bag det lavvandede område ses muslingebanker, blæretang og ålegræsbælter. Generelt står ørrederne meget lokalt i Egens vig, så hvis muligt bør hele området fiskes igennem. |
| |
|
|
|
| |
|
Området affiskes bedst under lavvande, hvor ålegræsbælter og stenet bund langt fra land er inden for rækkevidde. Under højvande vil store dele af den fiskbare strækning primært bestå af sandbund - afgrænsende fiskeriet til enkelte revområder tilknyttet den sydlige og nordlige strækning. Ved lavvande, er det desuden muligt, at fortsætte fiskeriet om i Egens Vig hvor ålegræsbælter tiltrækker ørrederne. |
| |
|
|
|
| |
|
Området består af et par enkelte rev strækkende sig ud mod et ålegræs-/blæretangsbælte, der løber langs kysten i afstand af ca. 20m fra land. Den sidste del af strækningen, ud mod Næsset, præges af relativt dybt vand med lavere områder tilknyttet selve Næsset, hvor 3 stenrev strækker sig ud mod dybere vand. Man kan med fordel fortsætte fiskeriet ind i Knebel Vig langs den østvendte del af Næsset.
|
| |
|
|
|
| |
|
Hele den nordlige del af Knebel Vig består af en skøn blanding af ålegræs, blæretang og vekslende vanddybder. Stedet rummer tit ørreder og er følgelig godt befisket - men den ret omfattende fiskestrækning, strækkende sig fra Knebel og helt ud på Næsset, gør at der som regel er plads nok til alle. Desuden ses gode bundforhold i den østlige del af Knebel Vig - nærmere betegnet Knebel Bro.
|
| |
|
|
|
| |
|
Et lavvandet område strækker sig et godt stykke ud i Knebel Vig syd for havneområdet ved Knebel Bro. Området består af en stenet delvist sandet bund med to fremtrædende muslingebanker, hvoraf den ene formentligt kun kan nås ved lavvande. Tilknyttet begge flanker, af det lavvandede område, ses store sammenhængende partier af ålegræs - strækkende sig henholdsvis ned mod den nordvendte kyststrækning og nordpå forbi havneområdet ca. 40-60m fra land.
|
| |
|
|
|
| |
|
Det fiskemæssige interessante område starter ved skrænten, der udgør den sydlige del af Skødshoved. Sten, nær land, blæretang og ålegræs præger generelt hele området afbrudt af mere sandede partier. Længere nordpå kan et ca. 15-20m bredt badekar affiskes. Badekaret præges af ret dybt vand og uden for lavvandsperioden kan 1. revle kun nås, hvis man kender badekarets lavere områder. Men det er altid et forsøg værd at nå ud til revlen, da særdeles attraktive bundforhold - bestående af store sammenhængende partier af ålegræs - strækker sig ud bag revlen. Ålegræsset viger væk fra kysten, desto nærmere man når Skødshoved Flak.
|
| |
|
|
|
| |
|
|
| |
|
En relativ omfattende fiskestrækning - strækkende sig fra Isgård til bunden af Begtrup Vig. Parkeringsmuligheder forefindes både ved Isgård, midt på strækningen mellem Isgård og bunden af Begtrup Vig samt ved sommerhusområdet i bunden af Begtrup Vig. Bundforholdene, startende fra bunden af Begtrup Vig, består primært af ålegræsbælter og blæretang. Mængden af ålegræs stiger, desto længere sydpå man når og går over i en mere stenet bund med store mængder blæretang, lige syd for det hvide fiskerhus sydøst for Eg, strækkende sig ca. 30-35 m fra land. Generelt præges strækningen af relativt dybt vand - dog med enkelte mere lavvande områder. Syd for Isgård er bunden overvejende sandet. |
| |
|
|
|
Copyright
© Jesper Strandgaard Mortensen, 2004-2007 |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |