| |
|
Limfjordens perle, Mors, byder på kilometervis af afvekslende kyststrækninger - fra de dramatiske molerskrænter på det nordlige Mors til de flade vådområder længere sydpå.


|
| |
 |
Mors' nordligste punkt, Feggerøn, strækker sig langt ud i Limfjorden med dybt vand skærende sig tæt forbi rønnens yderligste spids. Det dybe vand og periodisk stærk strøm lokker ørreder på tæt hold i sommernatten. Det anbefales, at man gør sig bekendt med bundforholdene, inden man vover sig ud i sommernatten, da vanddybden falder til et par meters dybde inden for få meter. Lokalkendskab er med andre ord en fordel, ikke kun af sikkerhedsmæssige hensyn, men også i forbindelse med affiskning af den sydvendte kyststrækning, hvor små rev/øer - normalvis under vand - udgør bundforholdene langt fra land. |
| |
|
|
|
|
 |
Feggeklit er især kendt som en god hornfiskeplads, dog er en del af den attraktive ålegræs forsvundet, som følge af isvinteren 95/96. Samtidigt er der sket en særdeles kraftig opblomstring af saragossatang, der i det sene forår og sommeren igennem næsten umuliggør fiskeri. Uden for hornfiske-sæsonen ses sjældent lystfiskere, selvom stedet sagtens kan levere ørreder. Vadefiskeren bør dog bemærke at fjordbunden udviser pludselige niveauskift - så vad forsigtigt! Syd for Feggeklit ses et lille hvidt fiskerhus ud for hvilken, der findes en sandrevle, ca. 15 m fra land. Bag denne dominerer ålegræs bundvegetationen. Ved højvande er det dog svært at nå revlen - men altid et forsøg værd, da stedet kan rumme både ørreder og hornfisk. |
| |
|
|
|
| |
 |
Skarrehage præges af adskillige stenrev, med bagvedliggende ålegræsbælter. Desuden ses, i nærheden af det lille fiskerhus, en lille ø fra hvilken et smalt stenrev strækker sig østover mod land. Periodisk godt fiskeri, der synes at toppe med kraftig sydlig vind og regn.
Det bemærkes, at strækningen vestover begrænses dels af å-udløbet tilknyttet Skarresø samt Skarrehage fuglereservat.
|
| |
|
|
|
| |

|
Ropsø, beliggende lidt nord for Skranderup Bakker, grænser op til Skarrehage fuglereservat. Det er i perioden Juli-August tilladt at benytte sig af reservatets fine fiskemuligheder. Uden for dette tidsrum markeres grænsen til reservatet af et pigtrådshegn, hvortil der kan fiskes. Modsat Skranderup Bakker udgøres bundforholdene, inden reservatets begyndelse, af ålegræsbælter samt et lille rev bestående af sten og muslinger. Stedet kan til tider huse mange ørreder. Ålegræsbælterne præger også den inderste del af reservatet, mens den ydre del består af to rev hvor imellem bunden ved første øjekast kan virke lidt kedelig - men tag ikke fejl. Det lille mørke bælte af sten og muslinger tæt ved land tiltrækker mange ørreder. Desuden ses enkelte områder domineret af ålegræs. Reservatets heyday lå i starten af 90'erne hvor utrolige mængder fisk prægede området, deriblandt de allerstørste havørreder Limfjorden har at byde på. De senere år har været særdeles svingende uden nogensinde at nå tidligere tiders højder. Stedet kan desuden anbefales til lystfiskeren der ikke værdiger nattesøvnen højt, da en del ørreder - svingende fra sæson til sæson - trækker rundt i sommernatten lige netop her. |
| |
|
|
|
| |

|
Skranderup, beliggende på det nordlige Mors, med udsigt til de dramatiske molerskrænter. Kyststrækningen består af et relativt lavvandet badekar med vekslende bundforhold - primært muslinger og sten, dog mere sandet på den sydlige strækning med en smal stribe af sten og tang, som tit tiltrækker ørreder. Stedet rummer især ørreder forår og efterår, men er altid et besøg værd uanset årstiden. Længere sydpå - nærmere betegnet, Søbugt, - består af lange sandrevler i kasteafstand fra kysten. Over disse sandrevler kan der, i kraftig pålandsvind hvor havørrederne trækker ind over revlerne, gøres gode fangster i forbindelse med bundsnøre fiskeri. Tidligere, kunne der tillige gøres gode ålefangster, men den generelle lave ålebestand i Limfjorden har desværre umuliggjort dette. |
| |
|
|
|
| |

|
Hanklit, formentlig Mors' bedst kendte kyststrækning, ikke mindst grundet dets geologiske særpræg. Klassisk leopardbund med bæltestruktur præger denne kyststrækning afbrudt af mere sandede partier. Med udgangspunkt i Hanklit, kan der fiskes både vestover mod Gullerup og østover mod Skibsted. |
| |
|
|
|
| |

|
Buksør Odde er beliggende på den østvendte kyst og udgør en naturlig afgrænsning af Dråby Vig. Det fiskemæssige interessante område udgøres af selve spidsen, hvor en stenet bund med muslingebanker og enkelte ålegræsbælter tiltrækker ørrederne - begge flanker består primært af sandbund . Tamholm, den vestlige del af spidsen, ses som en lille ø, der udgør en naturlig udgangspunkt for affiskningen af odden. Fiskes der østover fra Tamholm, støder man på et lille rev, i direkte forlængelse af selve odden, hvorefter der følger et relativet sandet område, afløst af et par stenrev og en større muslingebanke ca. 60 m fra land. Trods de gode bundforhold er fiskeriet meget periodisk - altså kan der forventes en del "nul-ture", hvilket kombineret med den lange gåtur ud på odden, afholder de fleste fra at fiske området igennem. Det bemærkes, at Buksør Odde udgør Dråby Vig Fuglereservat, og der derfor er begrænset adgang til stedet.(1.april - 15 juli forbydes adgang) |
| |
|
|
|
| |
|
Fra parkeringspladsen, ved Gullerup Strandkro, fiskes vestover mod Sundby. Bundforholdene veksler mellem muslingebanker, ålegræs og mere sandede partier. Som langs den øvrige øst-vest gående kyststrækning, skærmer skrænterne godt for vinden - selv en kraftig sydvest, vesten vind. Dog mudres visse dele af strækningen relativt let til trods for de gode læ-forhold.
|
| |
|
|
|
| |
|
|
| |
|
Store mængder ålegræs præger området, hvilket kan besværliggøre fiskeriet. Parkeringsmuligheder forefindes ved den nordlige strækning nær Sundby samt længere sydpå ad grusvejen ned til rensningsanlægget. Syd for sidstnævnte ses adskillige stenrev strækkende sig ud mod ålegræsbælter.
|
| |
|
|
|
| |

|
Både ved Flejskær Hage og Skallerup Hage er muligheden for fangst af havørred tilstede. Bundforholdene synes dog umiddelbart bedre ved Skallerup Hage, der byder på små stenrev og ålegræsbælter samt en lille ø lidt nord for selve hagen. Strækningen videre ned mod Skallerup sander noget til dog med spredte ålegæsbælter.
|
| |
|
|
|
| |
| |
| |
Copyright Jesper Strandgaard Mortensen, 2004-2007 |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
|
|
|